Personlighedsforstyrrelser

Et menneskes personlighed udgøres af bl.a. tankemønstre, følelser og måden vi indgår i samspil med andre mennesker på. Vi har alle forskellige personlighedstræk. Nogle af disse træk vil være positive og hjælpsomme i hverdagen. Andre personlighedstræk kan give os problemer og være hæmmende i livet. Eksempler på det kan være vedvarende nervøsitet, overdreven perfektionisme, problemer med at stole på andre eller voldsomt temperament.

Der er en glidende overgang fra at have en sund eller normal personlighed til at have problematiske træk og til at have en egentlig personlighedsforstyrrelse. Og på samme måde kan en personlighedsforstyrrelse også forekomme i forskellige grader (let, moderat og svær grad). Der er tale om en personlighedsforstyrrelse, når personlighedstræk giver markante problemer og påvirker funktionsevnen i flere områder i livet, eksempelvis i nære relationer, i arbejdsliv, på uddannelse, i vennegrupper m.v. Det er også en forudsætning, at de problematiske personlighedstræk har været til stede helt fra barndommen eller tidlig ungdomsår, og at de på den måde er mere vedvarende.

Personligheden dannes gennem barn- og ungdom og formes af et komplekst samspil mellem genetiske dispositioner og miljømæssige faktorer. Det anslås, at 6-10 procent af befolkningen lever op til kriterierne for en personlighedsforstyrrelse.

Behandling

Selv om man ved personlighedsforstyrrelse taler om mere vedvarende eller stabile træk i personligheden, så er det vigtigt at understrege, at personligheden bestemt kan udvikle sig gennem livet. Personlighedsforstyrrelser kan som udgangspunkt behandles med psykoterapi. Ofte kræver det længerevarende psykoterapi, fordi man arbejder med mere grundlæggende psykologiske forhold, som bl.a. følelsesregulering, identitet og relationer til andre.

Der findes flere behandlingsformer for personlighedsforstyrrelse, der er dokumenteret virksomme. Jeg er trænet i mentaliseringsbaseret terapi (MBT), der er en nyere udvikling af psykodynamisk psykoterapi primært målrettet personlighedsforstyrrelser. Kort fortalt arbejder man i MBT mod at lære egne følelser og tanker at kende og at se dem som baggrund for ens handlinger. Man trænes i at se andres perspektiv og samtidig holde fast i sig selv. Når man mentaliserer bedre, kan man bedre regulere sine følelser. En god evne til mentalisering er en forudsætning for meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse.

Forskellige typer af personlighedsforstyrrelser

Ved indførelsen af det nye diagnosesystem (ICD-11) i 2022 er man ved at gå væk fra at kategorisere personlighedsforstyrrelser i afgrænsede typer, til at gå over til en mere omfattende og nuanceret beskrivelse af forskellige træk og deres sværhedsgrad. Men da traditionelle personlighedsforstyrrelseskategorier stadig bruges diagnostisk og i daglig tale, præsenteres her en oversigt over disse.

Det er vigtigt at understrege, at man sagtens kan rumme træk fra forskellige kategorier, og det beskriver man med betegnelsen en forstyrret personlighedsstruktur af blandet type.

Emotionelt ustabil personlighed – borderline

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur findes i to typer, den impulsive type og borderline typen. Den impulsive er karakteriseret ved tendens til impulsive handlinger og til ofte at komme i konflikt, eksplosive følelser, problemer med at fastholde sig selv i forskellige aktiviteter og ustabilt humør. Ved borderline har man nogle af disse træk, og derudover også flere af følgende træk; en usikker identitetsopfattelse, ustabile forhold til andre, man strækker sig for langt for ikke at blive forladt, selvdestruktivitet og tomhedsfølelse.

Personer med borderline beskriver ofte, at deres humør er meget omskifteligt; det kan ændre sig markant fra dag til dag eller flere gange på samme dag, – og det kan være ret belastende. I hverdagen oplever de ofte problemer med at have tillid til andre og med at have tendens til let at føle sig forladt eller svigtet, hvilket medfører stærke følelser af desperation, vrede eller tristhed. Relationer til andre kan være turbulente, hvor man går fra at være tætte til at få konflikt og holde afstand.

Ængstelig (evasiv) personlighed

Den ængstelige personlighed er præget af nervøsitet, mindreværdsfølelse, tilbageholdenhed, frygt for egen sikkerhed, tendens til at føle sig afvist i sociale situationer og undgåelse af sociale aktiviteter af frygt for afvisning.

Mange beskriver, at ængsteligheden viser sig som en vedvarende frygt for at andre tænker dårligt om en. Denne frygt medfører en masse bekymringer, og disse bekymringer kan i sig selv være belastende og virker hæmmende i forhold f.eks. at tale med og være sammen med andre. Man vil typisk bekymre sig både før, under og efter samvær med andre, og derfor opleves socialt samvær som meget ressourcekrævende. Man får trang til at undgå social kontakt medmindre det drejer sig om kontakt til personer, med hvem, man føler sig helt tryg.

Tvangspræget personlighed

Den tvangsprægede person er karakteriseret ved at en indre usikkerhed og tvivl, der bevirker at personen bliver meget samvittighedsfuld, perfektionistisk, stædig og optaget af orden og detaljer. Der kan være tvangsprægede tanker, men ikke i en grad som ved OCD.

Dependent personlighed

En frygt for at blive forladt, følelse af hjælpeløshed og afhængighed af andre mennesker er centralt for en person med dependente træk. Dertil kommer tendens til at have svært ved at træffe dagligdags beslutninger og til at overlade beslutninger til andre.

Histrionisk personlighed

Denne personlighed er karakteriseret ved stor sårbarhed og søgen efter spænding, anerkendelse og opmærksomhed. Personen vil være meget påvirkelig og virke dramatiserende.

Paranoid personlighed

Paranoid personlighed er præget af mistroiskhed og tendens til at misforstå andres handlinger som fjendske eller nedgørende. Personen bliver meget påvirket af nederlag, har tendens til at bære nag og kan være rethaverisk.

Skizoid personlighed

Den skizoide person er tilbagetrukket fra kontakt med andre, er mere optaget af sit eget indre liv og foretrækker at være alene. Der er nedsat evne til at udtrykke følelser og opleve glæde, og der kan være en manglende situationsfornemmelse.

Dyssocial personlighed

Personen med dyssociale træk har en meget lav frustrationstærskel og vil let kunne blive aggressiv og evt. voldelig. Personen har tendens til at bortforklare og kaste skyld på andre. Der er også en ligegyldighed med andres følelser og manglende empati og respekt for sociale normer.