Kriser
Det er de færreste mennesker, der går gennem livet uden at opleve kriser. At være i og komme igennem en krise er derfor helt normalt. Kriser kan opstå i forbindelse med overgange fra en livssituation til en anden. Eksempler på det kan være at gå fra at være studerende til at få første job, at få et barn, at blive fyret, at blive skilt, at gå på pension eller blive syg og miste funktionsevne. Krisereaktioner kan også opstå, hvis der over tid har været så mange eller så langvarige belastninger, at den samlede byrde bliver meget stor. Traumatiske kriser opstår efter voldsomme og chokerende hændelser. Det kan f.eks. være ulykker, vold, overgreb eller andre former for katastrofer.
Krisereaktioner kan variere meget afhængigt at krisens natur, vores personlighed og vores aktuelle livssituation. Typiske reaktioner er stressfølelse, tristhed, oplevelsen af at være i alarmberedskab, tankemylder, søvnbesvær, skyld/skam, identitetsusikkerhed og isolationstendens. I langt de fleste tilfælde klarer vi os gennem kriser på egen hånd eller med hjælp fra vores netværk. Men der kan være tilfælde, hvor belastningerne bliver større, end vi umiddelbart kan håndtere. Det kan enten dreje sig om en tilpasningsreaktion, der opstår efter betydende livsændringer, eller PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion), der opstår efter voldsomt truende eller katastrofeagtige begivenheder.
Psykologisk krisehjælp
Det er individuelt, hvad der hjælper os igennem en tid med belastninger. Når reaktionen indtræffer, kan det i starten handle mest om at få hjælp til at sove, få spist og opretholde almindelige rutiner. Det kan også være nødvendigt i en periode at nedsætte belastninger i hverdagen. Det er vigtigt med egenomsorg ved bl.a. at forholde sig accepterende over for de reaktioner, der måtte være. Det være af stor betydning at få støtte og forståelse gennem samtaler med familie, venner eller kolleger.
Psykologisk krisehjælp er relevant, hvis tilstanden ikke bedres over tid, eller hvis det er svært at udholde de smertefulde følelser. Det kan være betydningsfuldt at tale med en udenforstående for at komme igennem krisen på en konstruktiv måde. Krisehjælpen handler ofte om at skabe forståelse for, hvordan det skete har påvirket personen. Der vil i krisesamtaler blive givet information om typiske reaktioner, ligesom der vil være fokus på at håndtere de svære følelser, at tilpasse sig til det nye og at genfinde mening og retning i livet.
Sorg
På samme måde som med kriser er dét at miste en betydningsfuld, nærtstående person en naturlig del af livet. Sorgprocessen forløber for langt de fleste ukompliceret og er en helende proces. Der kan være stærke følelser omkring dødsfaldet og i tiden efter, men de vil typisk stille og roligt aftage igen. Sorgprocessen bevirker, at man med tiden formår at acceptere, forstå og tilpasse sig tabet. Sorgen forsvinder ikke helt, men den træder i baggrunden, og man kan leve sit liv aktivt igen.
Ved kompliceret sorg aftager de intense følelser ikke, og den efterladte fastlåses i sorgen. Nogle gange opstår kompliceret sorg, hvis relationen til den mistede har været svær, hvis dødsfaldet er sket under særligt svære omstændigheder eller hvis den efterladte selv er i en sårbar livssituation.
Sorgterapi
Hjælp til at komme igennem sorgen er relevant, hvis sorgprocessen ikke forløber naturligt og hvis følelserne er svære at bære. Sorgarbejdet går ud på at erkende hvilken betydning den mistede har haft, at gennemleve sine følelser, udvikle nye måder at leve på og at flytte sit følelsesmæssige engagement fra det, der var til det, der er.
