Angst er en af de mest almindelige psykiske lidelser, og man anslår at 15-20 procent af befolkningen vil have en angstlidelse i løbet af deres liv.
Det kan være meget smertefuldt og hæmmende at lide af angst. For udover de ubehagelige følelser af nervøsitet, uro eller panik, vil angsten ofte fylde meget i tankerne og kan gøre det svært at koncentrere sig om almindelige hverdagsopgaver. Derudover kan angsten bevirke, at der er aktiviteter man får svært ved at gennemføre eller helt undgår, – og dermed kan det blive svært at overkomme studie, arbejde eller samvær med andre mennesker.
Egentlig er angst en helt normal følelse, og dét at kunne reagere med angst er en vigtig overlevelsesmekanisme. Sammen med angsten sker en mobilisering af kroppen, der bevirker, at vi bliver klar til at kæmpe eller flygte, når der er fare på færde. Der er en glidende overgang mellem normal angst og en egentlig angstlidelse. Ved en angstlidelse dukker angsten op pludseligt eller når der ikke er en egentlig fare. Især den meget stærke kropslige komponent af angsten med hjertebanken, øget puls, vejrtrækningsbevær m.v., kommer bag på mange. Meget forståeligt giver det en fornemmelse af at ”der er noget helt galt”, og det forstærker angsten.
Forskellige former for angst
Der findes forskellige former for angst. Det er normalt, at der kan være flere former for angst til stede på samme tid.
Panikangst
Panikangst er kendetegnet ved tilbagevendende og pludseligt indsættende anfald af panikfølelse. Anfaldene kan opstå i forskellige situationer og virker uforudsigelige. De følges oftest af hjertebanken, trykken for brystet, kvælningsfornemmelse og svimmelhed. Man får typisk frygt for at dø, blive sindssyg eller miste kontrollen over sig selv.
Generaliseret angst
Denne form for angst er karakteriseret ved en mere vedvarende følelse af angst, bekymring eller uro, der kan variere lidt i intensitet. Symptomerne er nervøsitet, rysten, hjertebanken, svimmelhed og muskelspændinger. Der vil ofte være frygt for, at man selv eller ens nærmeste bliver syge eller kommer ud for en ulykke. Bekymringerne er der næsten konstant og påvirker ens livskvalitet.
Helbredsangst
Helbredsangst minder om den generaliserede angst ved at angsten er mere vedvarende til stede. Men særligt for den er, at man er bange for at lide af en alvorlig fysisk sygdom som f.eks. kræft eller hjertelidelse. Man vil være optaget af tegn fra kroppen, og man vil tolke disse tegn som udtryk for sygdom. Der vil også være tilbøjelighed til at søge information om sygdomme på internettet, hvor man typisk bliver bange for at fejle alt det, man læser om. Mange søger ofte læge for at blive undersøgt for fysiske sygdomme i håbet om at blive beroliget.
Social angst
Social angst vedrører frygt for at blive iagttaget og negativt vurderet af andre mennesker. Tilstanden medfører tilbøjelighed til at være tilbageholdende i sociale sammenhænge eller til helt at undgå dem. Ofte vil man også have lavt selvværd. Angstsymptomerne vil være ledsaget af en angst for rødmen, opkast eller trang til at skulle på toilettet.
Fobier
Fobier er frygt, der er rettet mod helt specifikke situationer eller genstande. Det kan f.eks. være dyr, højder, mørke, flyvning, lukkede rum, blod eller tandlægebesøg. Ofte vil man have en erkendelse af, at angsten er overdreven, men man er alligevel påvirket af den. Der vil være tilbøjelighed til at undgå disse situationer eller genstande, og både angsten og undgåelsen kan være problematisk.
Angstbehandling
Ubehandlet angst kan over tid forværres eller blive til en kronisk tilstand. Heldigvis kan angst behandles med psykoterapi – oftest ret effektivt og resulterende i at angsten forsvinder eller aftager så meget, at det bliver muligt at leve et værdifuldt og aktivt liv igen. Sundhedsstyrelsen anbefaler kognitiv adfærdsterapi til angstlidelser, hvilket også er mit udgangspunkt i samtalerne.
I behandlingen vil der blive fokuseret på
- Afklaring af hvilken angstlidelse eller hvilke angstlidelser, det drejer sig om.
- Information om angst
- Afdækning af hvilke situationer, angsten opstår i samt hvordan tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger påvirkes
- Teknikker til at håndtere angsten og berolige sig selv
- Gradvis og forsigtig genoptagelse af de aktiviteter, der undgås
- Afhjælpe belastninger i hverdagen eller personlige leveregler og mønstre, der er med til at udløse eller vedligeholde angsten
- At rumme og leve med angsten på en måde, så det er muligt at leve det liv, der er ønsket.
